Vejlefjord ved Vejle Fjord

Vejlefjord og Træskohage er et fantastisk område. Labcacher og øvrige cacher kan tages enkeltvis, men vil du have det hele er det en 7 km lang rute. Vejlefjord - Slottet i skoven - blev taget i brug i 1900 som tuberkulose-sanatorium. Grundlæggeren læge Christian Saugmann udtalte da han havde fundet den helt rigtige placering til sanatoriet: "Naturen her er smilende og af enestående skønhed". Vejlefjord var det første tuberkulosesanatorium i Danmark og fungerede som sådan i 57 år, indtil tuberkulose som folkesygdom var overvundet. Herefter rummede stedet Jysk Nervesanatorium i 30 år og fra 1985 og frem til i dag danner stedet rammer for behandling af senhjerneskadede. I dag er der også hotel og wellnessfaciliteter. En meget væsentlig del af behandlingen af tuberkulose var frisk luft og spadsereture - og derfor blev der allerede fra starten anlagt de såkaldte kurveje i forskellig sværhedsgrad rundt på Vejlefjords store naturområde. Ikke mindre end 20 km kurveje er der i området den dag i dag.

Created by erhansen

Use your phone's native QR code scanner to open this Adventure in the Adventure Lab® mobile app. Learn more.

QR code containing a link to Vejlefjord ved Vejle Fjord