Sanderum Kirke er prototype på en fynsk landsbykirke. Landsbyen er i dag groet sammen med Odense. Men under 2. verdenskrig var der marker rundt om kirken. Ved indkørslen til kirkens kirkegård ses et mindesmærke for besætningen på et allieret fly der faldt ned på marken i kirkens nærhed. Inden i kirken ses en altertavle fra den tyske, berømte træskærer Claus Bergs Odense-værksted der kan måle sig med den i domkirken. Og så er der de uartige kalkmalerier fra ca. 1500 der tilskrives den navnkundige træskomaler. Malerierne svælger i forestillinger om syndefaldet. Kalkmalerierne blev kalket over efter reformationen, men blotlagt sidst i 1800-tallet hvor man i forargelse valgte at kalke dem over igen. Først da kirken åbnede efter gennemgribende restaurering i 2011, blev de igen blotlagt til menighedens beskuelse under gudstjenesten. Kirken er åben i dagtimerne. Der kan dog være kirkelige handlinger.
Created by løfberg
Use your phone's native QR code scanner to open this Adventure in the Adventure Lab® mobile app. Learn more.