Velkommen til Asaa Havn

Denne Adventure Lab tager dig med rundt på en lille gåtur i Asaa Havn, der er en kulturperle, hvor det autentiske fiskermiljø er bevaret. Du kan stadig se de velbevarede røde fiskerhuse og få en fornemmelse af livet som fisker i Asaa på Asaa Havnemuseum. I begyndelsen af 1900-tallet blomstrede fiskeriet for alvor i Asaa, og i tiden omkring 1. verdenskrig var fiskeriet den primære beskæftigelse i Asaa. I 1940’erne oplevede man et mindre fiskeeventyr, da der var masser af makrel i farvandet omkring Asaa, og i 1960’erne var der masser af rødspætter. Desværre varede lykken ikke ved, og i takt med at rødspætterne forsvandt fra de kystnære farvande, gjorde kutterne det også. Fiskeriets trange kår gjorde, at man tænkte i nye baner, og i 1975 blev der anlagt en lystbådehavn i Asaa. Området summer nu af liv, når der blandt andet afholdtes kræmmermarkeder, Asaa Havnefestival, kunstudstillinger og krabbefiskeri, ligesom der er en masse aktive foreninger, der holder til i havnen.

Created by Enoksen&Gilbak

Use your phone's native QR code scanner to open this Adventure in the Adventure Lab® mobile app. Learn more.

QR code containing a link to Velkommen til Asaa Havn