Planetstien er udført i 2000/2001 af elever på Frydenhøjskolen og deres lærere i samarbejde med Københavns Tekniske Skole og Hvidovre Kommune. De har endvidere fået gode råd og billedmateriale fra Tycho Brahe Planetariet.
Planetstien strækker sig fra Solen på Bjerget i Kystagerparken til Pluto i Mågeparken, en tur på ca. 6 km. Denne Adventure Lab går dog kun til Saturn ved Hvidovre Havn, en tur på 1,5 km.
Størrelsen på Solen, de ni planeter og deres indbyrdes afstande er divideret med 1milliard. På denne måde bliver solen på størrelse med et klatrestativ, jorden på størrelse med en stor ært og afstanden fra jorden til solen bliver ca.150 meter.
Planeterne Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn kan man se med det blotte øje, men det kan være svært at skelne dem fra himlens mange stjerner, der er meget længere væk.
Man skal gå 6 km. for at nå den yderste planet Pluto, men hvis man skal gå til den nærmeste stjerne (Proxima Centauri) - solen undtaget - er turen på 40.000 km.
Created by hlp26
Use your phone's native QR code scanner to open this Adventure in the Adventure Lab® mobile app. Learn more.