Rudkøbing kirkegård

Kirkegården ved Rue syd for købstadens gamle kerne er indviet 1812 som en udenbys begravelsesplads til afløsning af den tidligere kirkegård omkring kirken. Den er udvidet flere gange: 1832 og 1873 mod øst, 1903 og 1956 mod vest og nordvest. I dag udgør den et stort parklignende område, hvorfra man stående på en udsigtshøj har udsigt over havet. Senest er inddraget en gammel villahave mod nord, hvor der er indrettet graverfaciliteter og parkeringsplads. Hegnene består af hække og formklippede lindetræer, og spredt på kirkegården er adskillige store, fuldkronede og meget smukke atlascedre. Hovedindgangen, der siden udvidelsen 1873 har været ved det nordøstre hjørne, er senest fornyet o. 2000. Den består af en køreport flankeret af fodgængerlåger, som lukkes af jerngitre mellem granitpiller. Kancelliets påbud om at anlægge kirkegårde uden for byerne udstedtes 22. febr. 1805, og allerede det følgende år var der i Rudkøbing udpeget en plads på marken uden for Rue Port. Kilde: Visit/Langeland

Created by FamHaslund

Use your phone's native QR code scanner to open this Adventure in the Adventure Lab® mobile app. Learn more.

QR code containing a link to Rudkøbing kirkegård