Velkommen til Bjørnø

Velkommen til Bjørnø, en af øerne i det Sydfynske Øhav hvor tiden står stille. Du kan sejle med Bjørnøfærgen Lillebjørn fra Faaborg, det koster 20 kr for en returbillet (2021 pris). Sejlturen varer 17 min. og der er kun plads til 20 personer på færgen. Du kan også sejle selv og lægge til i den lille havn. Bjørnø er ikke så stor, selve kystlinien er kun 7 km lang. Denne Lab-cache er omkring 5 km, hvis du vælger den korteste vej. Selv om jorden er dyrket, er der meget natur og udsigtspunkter på Bjørnø. Der er mange forskellige vilde blomster og små vandhuller med frøer og andet spændende. Bjørnø er også kendt for den store bestand af digesvaler som bygger rede i de stejle lerskrænter. Der er gode muligheder for overnatning, både bed and breakfast, ferieboliger, primitiv lejrplads og shelters. Og har du lyst til en dukkert er der mange steder at bade, selv en naturistbadestrand kan du finde her. God tur til Bjørnø

Created by Walking Boots

Use your phone's native QR code scanner to open this Adventure in the Adventure Lab® mobile app. Learn more.

QR code containing a link to Velkommen til Bjørnø